Samtykke til brug af cookies


Hos Skakshoppen bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge Skakshoppen.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.
 

Kæmpe bogudsalg i Skakshoppen
0
0,00 DKK

Fortrydelsesret

Følgende betingelser gælder mellem dig som kunde og Skakshoppen.dk, medmindre der er indgået andre skriftlige aftaler mellem os.

Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.

100 DAGES RETURRET
Hos os kan du fortryde og returnere dit køb i 100 dage. Fristen indebærer, at du har 100 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kundeservice@skoleskak.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Hvis du fortryder dit køb inden du har modtaget varen, så kontakt os og vi forsøger at stoppe varen.

FORTRYDELSE AF EN DEL AF KØBET
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

RETURNERING
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Fortryder du et køb, betaler du returfragten og bærer risikoen for varen, indtil vi har den retur på vores lager. Vi hjælper gerne med en returlabel. Kontakt kundeservice@skoleskak.dk.

Et returlabel koster 79 DKK. Beløbet fratrækkes dit tilgodehavende hos os.

RETURNERING AF SÆRLIGE PRODUKTER ELLER FRA UDLANDET
Visse varer er for store til at returneres med normal post. Dette gælder for alle vores skakborde, gigantskakbrætter- og brikker (både enkelte og hele sæt), mini-gigantskakbrætter og brikker (både enkelte og hele sæt), gigantdambrikker og kæmpeskak.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højest at koste 853 kr.

Ved returnering af varer fra udlandet, er du som køber forpligtiget til at betale regningen for returneringen.

RISIKOEN FOR VARERNE
Risikoen for varerne overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet. I tilfælde af at varen skal returneres overgår ansvaret til os, når varen modtages på vores lagerhotel, der er benævnt med adresse ovenfor.

TRANSPORTSKADE
Selv om varerne pakkes ind, kan nogle af dem have en hård tur frem til dig. Modtager du en pakke, der er synligt beskadiget ved levering, bør du nægte at modtage den. Dermed kommer den hurtigt retur til os, og vi kan sende dig en ny.

TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder).

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
 
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted. 
 
VARENS STAND NÅR DU SENDER DEN RETUR
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte kundeservice@skoleskak.dk.

Du må gerne prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en butik, men ikke tage den i brug.

Hvis varen er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi varen som brugt. Det betyder, at du kun kan få en del af købsbeløbet retur.

Hvis du fortryder købet, ved reklamation eller i andre tilfælde hvor en vare skal sendes retur, sendes varen til følgende adresse:

Skakshoppen
Sølvgade 15, 1307 København K
Denmark

Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. Husk at vedlægge din ordrefaktura og fortæl os grunden til din retur (reklamation, retur/fortrydelse el. andet).

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

REKLAMATIONSRET
Som almindelig forbruger har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, penge retur eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.

For at en reklamation er berettiget, må manglen ikke være opstået pga. fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for to måneder efter, at manglen er opdaget.

Kontakt kundeservice@skoleskak.dk / +45 3049 0580 så vi sammen kan finde en løsning. Vi sender en gratis returlabel til dig, så vi betaler fragten.

SÅDAN KLARER VI BEDST EN REKLAMATION
Vi har heldigvis få reklamationer, men når de sker, forsøger vi sammen at finde den bedste løsning.

Vores erfaring er, at vi løser det hurtigst og bedst via tre trin:
  1. Send en beskrivelse af, hvordan skaden/defekten er sket/opdaget + 2 billeder af problemet
  2. Anfør ordrenummer evt. sammen med kopi af ordrebekræftelse/kvittering
  3. Skriv dit forslag til en god løsning fx ombytning, nedslag i pris, pengene retur mv.
Efter vi har modtaget dine billeder, behandler vi hurtigst muligt din reklamation (2-5 hverdage).

Skal en reklamation retur, sender vi en forudbetalt label, der skal benyttes. Derefter kan du indlevere pakken hos et Post Nord posthus/indleveringssted, vi kan følge pakken undervejs og klare reklamationen hurtigt.

KLAGEADGANG
Oplever du udfordringer med dit køb kontakt kundeservice@skoleskak.dk / +45 3045 580, så vi sammen kan finde en løsning. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til Skakshoppen
Adresse: Sølvgade 15, 1307 København K, Denmark

Tlf: +45 3049 0580
Mail: kundeservice@skoleskak.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:


Bestilt den: ________________

Modtaget den: ________________

Forbrugerens navn: ________________

Forbrugerens adresse ________________

Forbrugerens ordrenummer: ________________

Forbrugerens underskrift: ________________

Dato: ________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Hent som PDF her