Lær at spille skakNår du bestiller et skakspil, et skaksæt eller en skakcomputer på Skakshoppen.dk eller Schackshoppen.se, får du Dansk Skoleskaks illustrerede skakregler med på dansk. Skak er let at lære, men noget svære at blive god til. Derfor venter der mange timer - for nogle hele livet - med at lære, blive bedre til spillet og møde nye venner over skakbrættet. SKAK GÅR UD PÅ… Skak er et spil, som går ud på at fange modstanderens konge – det kaldes skakmat. Kan en brik gå til et felt, hvor modstanderen har en brik, kan modstanderens brik slås. Det sker ved at fjerne brikken, og sætte ens egen brik på feltet. Man er ikke tvunget til at slå modstanderens brikker. Man kan ikke slå sine egne brikker. I skak vinder man ved at sætte skakmat — ikke ved at score point. Vi giver brikkerne point så man kan se deres indbyrdes styrkeforhold. STARTOPSTILLING ![]() BONDEN (1 POINT) Bonden bevæger sig frem, ét felt ad gangen, men slår skråt. Fra sin startposition må bonden bevæge sig to felter frem. Bonden er den eneste brik, der slår anderledes end den går. LØBEREN (3 POINT) Løberen bevæger sig som et X: Skråt frem og tilbage, så langt den vil. En løber bliver altid på den feltfarve, den starter på. SPRINGEREN (3 POINT) Springeren bevæger sig som et L: To felter frem og ét til siden. Springeren kan hoppe over venner og fjender, som den eneste brik. TÅRNET (5 POINT) Tårnet bevæger sig som et +: Frem, tilbage og til siderne så langt den vil. DRONNINGEN (9 POINT) Dronningen bevæger sig som et + og et X: Frem, tilbage, til siderne og skråt så langt den vil. KONGEN (UENDELIGT ANTAL POINT) Kongen bevæger sig som et + og X – men kun ét felt ad gangen. Der skal altid være et felt eller en brik imellem to konger. Kongen er den eneste brik, der ikke må flytte til et truet felt. SKAK & SKAKMAT Når kongen er truet står den i skak. Man har pligt til at parere en skak. Skak pareres ved at:
Når kongen står i skak, og der ikke findes et træk, som kan bringe den ud af skakken, er man skakmat og spillet er tabt. BONDEFORVANDLING Hvis bonden når hele vejen til modstanderens bagerste række, forvandles den til en officer efter eget valg. EN PASSANT Bønder kan slå andre bønder ”en passant”. Når bonden flytter to felter frem, må fjendtlige bønder i nabolinjen slå bonden som om den var flyttet ét felt frem. En passant kræver at:
ROKADE Med en rokade kommer kongen i sikkerhed og tårnet ud af hjørnet. Kongen flyttes to felter til siden og tårnet, der står nærmest, flyttes om på den anden side af kongen. Man bestemmer selv, om man vil rokere til højre eller venstre. Rokade kræver at:
|