Carlsen's Neo-Møller

Ruy Lopez er en af de vigtigste skakåbninger, som er enormt populær blandt både amatører og mestre. Sorte spillere, der tillader Ruy Lopez-hovedlinjerne, er normalt dømt til passivitet, hvor de forsvarer en lidt dårligere (men solid) stilling, så længe hvid vælger at fortsætte i denne situation.

Verdensmester Magnus Carlsen kan ikke lide passivitet. Han kan lide ukonventionelle og aktive systemer, der giver ham mulighed for at tage kommandoen og lægge pres på sin modstander fra et tidligt tidspunkt.

Derfor revolutionerede Magnus Carlsen det gamle Møller-angreb, en af de skarpeste og mest kompromisløse varianter mod Ruy Lopez. Carlsens nye tilgang er endnu stort set ignoreret og uudforsket af de fleste spillere, men den gør det muligt for sort at bryde fri tidligt og begynde at gøre det svært for hvid.

FIDE-mester Ioannis Simeonidis er den første til at undersøge dette system, dække det i detaljer og gøre det let at forstå for klubspillere. Han har kaldt det Neo-Møller. Simeonidis har gjort masser af spændende opdagelser, præsenterer mange nye ideer og viser, at det er et pålideligt og spilbart system.

Da Neo-Møller er en meget tidlig afvigelse fra hovedlinjerne, er det let for sort at få det på brættet og få modstanderne ud af deres komfortzone. Simeonidis har skabt en kompakt, tilgængelig og inspirerende bog. 
En ting ser ud til at være sikkert: Hvidspillere i Ruy Lopez vil ikke kunne lide Neo-Møller!

Er du interesseret i andre bøger om åbningen i skakspillet, kan du se vores samlede udvalg af åbningsbøger lige her: skak åbning.