Lær at spille skak
Når du bestiller et skakspil, et skaksæt eller en skakcomputer på Skakshoppen.dk eller Schackshoppen.se, får du Dansk Skoleskaks illustrerede skakregler med på dansk.
Skak er let at lære, men noget sværere at blive god til. Derfor venter der mange timer - for nogle hele livet - med at lære, blive bedre til spillet og møde nye venner over skakbrættet.
SKAK GÅR UD PÅ…
Skak er et spil, som går ud på at fange modstanderens konge – det kaldes skakmat. Kan en brik gå til et felt, hvor modstanderen har en brik, kan modstanderens brik slås. Det sker ved at fjerne brikken og sætte ens egen brik på feltet.
Man er ikke tvunget til at slå modstanderens brikker. og man kan ikke slå sine egne brikker. I skak vinder man ved at sætte skakmat — ikke ved at score point.
Vi giver brikkerne point, så man kan se deres indbyrdes styrkeforhold.
STARTOPSTILLING
BONDEN (1 POINT)
Bonden bevæger sig frem, ét felt ad gangen, men slår skråt. Fra sin startposition må bonden bevæge sig to felter frem. Bonden er den eneste brik, der slår anderledes, end den går.
LØBEREN (3 POINT)
Løberen bevæger sig som et X: Skråt frem og tilbage så langt den vil. En løber bliver altid på den feltfarve, den starter på.
SPRINGEREN (3 POINT)
Springeren bevæger sig som et L: To felter frem og ét til siden eller ét felt frem og to til siden. Springeren kan hoppe over venner og fjender som den eneste brik.
TÅRNET (5 POINT)
Tårnet bevæger sig som et +: Frem, tilbage og til siderne så langt den vil.
DRONNINGEN (9 POINT)
Dronningen bevæger sig som et + og et X: Frem, tilbage, til siderne og skråt så langt den vil.
KONGEN (UENDELIGT ANTAL POINT)
Kongen bevæger sig som et + og X – men kun ét felt ad gangen. Der skal altid være et felt eller en brik imellem to konger. Kongen er den eneste brik, der ikke må flytte til et truet felt.
SKAK & SKAKMAT
Når kongen er truet, står den i skak. Man har pligt til at parere en skak. Skak pareres ved at:
Når kongen står i skak, og der ikke findes et træk, som kan bringe den ud af skakken, er man skakmat, og spillet er tabt.
BONDEFORVANDLING
Hvis bonden når hele vejen til modstanderens bagerste række, forvandles den til en officer efter eget valg.
EN PASSANT
Bønder kan slå andre bønder ”en passant”. Når bonden flytter to felter frem, må fjendtlige bønder i nabolinjen slå bonden, som om den var flyttet ét felt frem. En passant kræver at:
ROKADE
Med en rokade kommer kongen i sikkerhed og tårnet ud af hjørnet. Kongen flyttes to felter til siden, og tårnet, der står nærmest, flyttes om på den anden side af kongen. Man bestemmer selv, om man vil rokere til højre eller venstre. Rokade kræver at:

- Flytte til et felt, hvor kongen ikke er truet
- Slå den brik, der truer kongen
- Sætte en brik imellem kongen og den angribende brik
Når kongen står i skak, og der ikke findes et træk, som kan bringe den ud af skakken, er man skakmat, og spillet er tabt.
BONDEFORVANDLING
Hvis bonden når hele vejen til modstanderens bagerste række, forvandles den til en officer efter eget valg.
EN PASSANT
Bønder kan slå andre bønder ”en passant”. Når bonden flytter to felter frem, må fjendtlige bønder i nabolinjen slå bonden, som om den var flyttet ét felt frem. En passant kræver at:
- Bonden flytter to felter frem fra sin startposition
- Bonden placeres på et felt ved siden af en bonde af modsatte farve
- Der slås en passant med det samme – man kan ikke vente til senere
ROKADE
Med en rokade kommer kongen i sikkerhed og tårnet ud af hjørnet. Kongen flyttes to felter til siden, og tårnet, der står nærmest, flyttes om på den anden side af kongen. Man bestemmer selv, om man vil rokere til højre eller venstre. Rokade kræver at:
- Konge og tårn ikke har været flyttet
- Der ikke står brikker mellem konge og tårn
- Kongen ikke står i skak eller flytter over et truet felt
LYST TIL AT LÆRE MERE?
Skakshoppen.dk har et stort udvalg af skakbøger, der kan hjælpe dig på vej:
Lær skak step 1 introducerer alle reglerne til skakspillet i 486 opgaver, og du udvikler grundlæggende idéer og viden, der er vigtig for at kunne spille skak.
Vi spiller skak er en bogserie på 10 bøger med stigende sværhedsgrad, der er en blanding af undervisning, opgaver og legendariske fortællinger af Danmarks største skakspiller nogensinde, Bent Larsen.
Åbningsspillet er en lærebog skrevet af Bent Larsen, der lægger vægt på de grundlæggende principper i åbningsspillet.
Skakshoppen - en del af Dansk Skoleskak